Hop til hovedinhold

ZOO-Missionen

Tag på mission, løs opgaver, saml stempler og stofmærker og bliv en af ZOOs Naturhelte

Der er nogen, der har brug for vores hjælp! Verdens dyr. De er nemlig truede, blandt andet fordi deres levesteder i naturen forsvinder. Derfor hjælper ZOO med at passe på dyrene i hele verden – og de 5-12-årige kan være med i ZOO-Missionen.

Tag med på ZOO-Missionen, hvor du kan udforske, opdage, løbe og lege dig gennem Haven og blive en ægte Naturhelt, der passer på verdens dyr og natur. Undervejs skal du igennem fire fede udfordringer, der kan give dig stofmærkerne: ZOO-Ven, ZOO-Nørd, ZOO-Fortæller og ZOO-Opdager – altså, alle de kvaliteter, der skal til for at være en af ZOOs seje og supervigtige Naturhelte.

Sådan bliver du en af ZOOs Naturhelte

  • Hent dit gratis aktivitetshæfte med fire fede udfordringer i indgangen

  • Løs lærerige opgaver på egen hånd, deltag i inspirerende workshops og se spændende ZOO-Fortællinger live på scenen

  • Når du har gennemført en opgave, udløser det et stempel i dit hæfte. Du får stemplet af Zooguiderne

  • Når du indsamlet nok stempler kan du veksle dem til seje stofmærker i Zooshoppen. Stofmærket til ZOO-Ven-udfordringen er gratis. De resterende mærker koster 5 kr. pr. styk.

  • Stryg stofmærkerne på dit tøj og vis verden, at du er en af ZOOs seje Naturhelte

Live ZOO-Fortællinger

Hjælp vores seje Zooguider med at finde løsninger på nogle af problemerne i naturen.

Lige nu kan du opleve en ZOO-Fortælling, hvor guiderne tager dig med til Java for at opleve leopardernes verden i Baluran Nationalpark. Her kommer du helt tæt på de sjældne leoparders liv og udfordringer. Føl spændingen, prøv kræfter med virkelighedens naturbevarelsesinitiativer og få én på opleveren.

Hvor kan du deltage i ZOO-Fortællinger? Tipien (bag ved løverne)

Hvornår kan du deltage i ZOO-Fortællinger? I weekender og ferier.

  • Se dagens program
  • Leopard med åben mund i København ZOO

    Oplev dyrene helt tæt på

    Undervejs i ZOO-Missionen oplever du helt sikkert noget nyt om dyrene i Haven. Blandt andet i Zoolab, hvor du gennem udfordringerne kan komme helt tæt på dyrene sammen med en af vores seje Zooguider.

  • Læs mere om Zoolab
  • Leopardgekko København ZOO

    Der er masser at lave i ZOO

    ZOO er fyldt med aktiviteter både for voksne og børn. Gå på opdagelse her: