Kjærbøllings Hus
Historisk charme, moderne komfort – og god mad

Kjærbøllings Hus ligger tæt på ZOOs indgang og er et oplagt sted at tage en pause, når sulten melder sig. Her kan du sætte dig godt til rette og nyde et mættende måltid før, midt i eller efter dagens vilde oplevelser i Haven.
Restauranten har fokus på gode spiseoplevelser i hyggelige omgivelser – og til priser, hvor alle kan være med. Køkkenet er især kendt for klassisk, dansk smørrebrød lavet med friske råvarer. Derudover byder menuen også på andre velkendte danske retter samt iskolde forfriskninger og varme drikke, så der er noget at vælge imellem uanset tidspunktet på dagen.
Er hele familien med i ZOO, er Kjærbøllings Hus også et trygt valg. Her er der tænkt på børnene, og de små har flere aktiviteter at give sig til – uden at det går ud over hverken kvalitet eller personlig service. Restauranten kan også danne rammen om fødselsdage, jubilæer eller andre festlige lejligheder.
Når du er færdig med at spise, kan du slå mave ved at fortsætte på opdagelse i ZOO blandt verdens mange fascinerende dyr – eller gå en tur i de grønne Frederiksberg-områder lige uden for restauranten.
Du er altid velkommen i Kjærbøllings Hus – en særlig del af ZOO og Havens atmosfære.
Menukort og bordbestilling

Hvor ligger Kjærbøllings Hus?

Allergener
Kjærbøllings Hus har også noget for vegetarer og pescetarer.











