Efteråret er inde
Efterår og efterårsferie i ZOO 2026

Kom tæt på husmusen, hør om moskusoksen, lav efterårskrea, og gå på opdagelse blandt dyrene.
I ZOO er der oplevelser både ude i efterårsluften og indenfor i Havens 11 dyrehuse.
Efterårsferien i ZOO er fra 10. til 18. oktober 2026. Flere af efterårets aktiviteter fortsætter også efter ferien. Se, hvad der er på programmet, og planlæg en dag med plads til både dyr og efterårshygge.
Der findes dårligt vejr...
Men heldigvis findes der også 11 dyrehuse i ZOO.
Her kan du møde alt fra isbjørne, elefanter og giraffer til næsehorn, flodheste og sommerfugle under tag. I efterårsferien kan du også komme tæt på husmusen i Zoolab, høre om moskusoksen, bruge hænderne i efterårsværkstedet og tage på ZOO-Mission gennem Haven.

Et lille dyr med store evner
Kom tæt på husmusen i Zoolab, og opdag, hvordan den lille gnaver kan overleve i alt fra storbyer til stalde.
Husmusen er på programmet fra efterårsferien og helt til påske.

Klar til kulden
På den forblæste arktiske tundra trodser moskusoksen kulden med verdens længste dyrepels. Kom indenfor i tipien, og hør Zooguiderne fortælle om et dyr, der er bygget til en hverdag med vind, sne og nogle af verdens laveste temperaturer.
Fortællingen om moskusoksen er på programmet fra efterårsferien og vinteren ud.

Efterårskrea i Den Gamle Ponystald
Har du lyst til at bruge hænderne, kan du slå dig ned i kastanjeværkstedet eller lave dine egne fuglekugler, som du kan tage med hjem og hænge op til Havens små flyvere. Du finder værkstederne i Den Gamle Ponystald.
Kastanjeværksted og fuglekugle-workshop er åbne fra den 9. oktober til og med den 22. november.

Regnvejr? Søg indenfor
Efteråret kommer ikke altid med blå himmel. Det gør ikke så meget.
Rundt om i ZOO ligger 11 dyrehuse, hvor turen kan fortsætte under tag. Mød blandt andet isbjørne, elefanter, giraffer, næsehorn, flodheste og sommerfugle, mens regnen klarer resten udenfor.

Tag på ZOO-Mission hele efteråret
Hele efteråret kan du tage på ZOO-Mission og gå på opdagelse i Haven, mens du bliver klogere på verdens dyr.

Spørgsmål om efteråret i ZOO
Klar til efterårsferien?
Pak overtøjet, tag børnene med, og gå på opdagelse i Haven.
Der venter dyr fra hele verden, nye ting at lære og aktiviteter, hvor både store og små kan være med.








