Moskusokse i ZOO København | Skabt til arktisk kulde

Ovibos moschatus

SKABT TIL ISKOLDE OMGIVELSER

Når temperaturerne falder til under frysepunktet i Danmark, kan man godt misunde moskusoksens ekstreme robusthed.

Moskusoksen, som også kan opleves her i ZOO, er kraftigt bygget og i stand til at leve i områder, hvor temperaturen kan falde helt ned til -80 grader celsius. Den har høje skuldre, små ører og brede horn, som bøjer ud til siderne og mødes midt i panden. For at kunne klare de ekstreme kuldeforhold er pelsen afgørende. Den består af lange, grove dækhår, som dækker hele den robuste krop. Dækhårene er mørkebrune, næsten sorte, og fungerer som en effektiv barriere mod vind og nedbør. Under dem ligger en meget tæt underuld, der er lysere i farven og består af fine, krøllede uldhår, som holder på kropsvarmen.

På trods af sit tunge, kompakte og lidt kluntede udseende er moskusoksen overraskende adræt og kan løbe op til 40 km/t. Den kan dog ikke holde høj fart over længere tid. Den tætte og isolerende underuld holder så effektivt på varmen, at moskusoksen ved for kraftig aktivitet i sommerhalvåret risikerer at blive overophedet og dø af hedeslag. Moskusoksens eneste svedkirtler er placeret bag på baghovedet.

Moskusokser lever i flokke, især om vinteren, hvor mindre grupper kan samle sig i flokke på op til 60 individer. Det meste af året kan flokken bestå af flere kønsmodne hanner, men dette ændrer sig i sensommeren under brunstperioden, hvor hannerne kæmper indbyrdes. De kønsmodne hanner urinerer på bagben og mave, så de afgiver en kraftig lugt, og de konkurrerer om hunnernes gunst ved at støde de brede horn mod hinanden. Sammenstødende kan foregå med hastigheder på op til de førnævnte 40 km/t. Av – det må give en lille hovedpine dagen efter.

En moskusoksekalv fødes i foråret og bliver nøje beskyttet af moderen. Når flokken føler sig truet af rovdyr som isbjørne eller ulve, samler de voksne dyr sig i en tæt ring omkring kalvene. Med hovederne vendt udad er de klar til at forsvare flokken ved at stange angribere væk. Dette gruppeforsvar betyder, at moskusokserne ofte kan undgå at flygte og dermed reducerer risikoen for overophedning.

Moskusokser vandrer over store områder og bruger en stor del af deres vågne tid på at finde føde i de barske og vegetationsfattige, arktiske landskaber.

KORT OM MOSKUSOKSEN

Drægtighed: 8 måneder
Levested: Canada, Grønland, Alaska, tundra
Føde: Urter, bark og græs
Levealder: 10-20 år
Vægt: 150-300 kg
Længde: 120 cm i skulderhøjde

ER SLET IKKE EN OKSE

På trods af navnet, er moskusoksen slet ikke en okse. Den er derimod nærmere beslægtet med geder og får.

Moskusokse portrætbillede i København ZOO

IKKE UDELUKKENDE ET GRUPPEFORSVAR

Ringslutningen, hvor moskusokserne står tæt, er også nyttig, når temperaturen er langt under frysepunktet. Når moskusokserne står tæt, kan de bedre holde på varmen og skiftes således til at stå enten inderst eller yderst i ringen. Ungerne er dog altid sikret en plads i den lune midte, da de ikke kan tåle lige så kolde temperaturer som voksne individer.

ENESTE EUROPÆISKE AVLSKOORDINATOR

ZOO er den europæiske avlskoordinator for moskusoksen. Derudover har ZOO være involveret i flytningen af moskusokser fra Østgrønland til Vestgrønland og har dermed bidraget til etableringen af den vestgrønlandske bestand. Her er klimaet mildere, og fødetilgængeligheden større end på østsiden.

STATUS I NATUREN

Moskusoksen er ikke truet.

Læs mere

GØR EN FORSKEL FOR VERDENS DYR

Der er stadig flere udryddelsestruede dyrearter i verden, og uden indsatsen fra zoologiske haver ville endnu flere være truede.

Du kan hjælpe med at redde truede dyr ved at støtte ZOOs arbejde med et engangsbeløb eller gennem fast støtte. Du vælger helt selv, hvor stort et beløb du vil donere.

På forhånd tak for hjælpen.

Læs mere om ZOOs naturbevarelsesprojekter

ARBEJDET MED DYR I ZOO

At passe på verdens dyr er et stort ansvar – men hvordan lever vi op til det i praksis? Noget af svaret findes i berigelse og træning, der understøtter dyrenes naturlige adfærd.