Amurleopard

DEN PRIKKEDE MESTERKLATRER

Leoparden er den af de store kattearter med den største udbredelse – fra den afrikanske savanne til tropiske skove og bjergområder i over fem kilometers højde. Den store udbredelse over mange forskellige naturtyper og klimabælter har resulteret i ni beskrevne underarter, herunder amurleoparden, som kan ses i ZOO.

Amurleoparden lever primært i Primorye-regionen i det sydøstlige Rusland. Det store skovområde kan om sommeren nå temperaturer på op til 40 grader, mens temperaturen om vinteren kan falde til under -30 grader. I dette barske område – samt i det nordøstlige Kina og i Korea – er der færre end 60 amurleoparder tilbage i naturen. Arten er opkaldt efter Amurfloden, som løber gennem dens udbredelsesområde.

Amurleoparden har en kraftig og tyk pels i vintermånederne, mens pelsen om sommeren er finere og tyndere. Den kan altid kendes på de ovale, sorte pletter med hul midte og den gyldenorange grundfarve. Den kontrastrige farvesammensætning gør amurleoparden svær at få øje på i de tætbevoksede skovområder og fungerer som effektiv kamuflage, når den sniger sig ind på byttedyr eller hviler sig i et træ.

Amurleoparden er en dygtig klatrer og bruger sin lange, kraftige hale som balance, når den roligt bevæger sig op i og rundt mellem høje træer. Træerne bruges som hvilesteder, men kan også fungere som sikre refugier mod amurtigere, der ofte stjæler byttet efter en succesfuld jagt.

Amurleoparden er solitær og lever størstedelen af sit liv alene. Når hunnen er i brunst, tiltrækker hun hanner ved hjælp af duftferomoner, som udskilles gennem urinen. Når en hun og en han finder hinanden, opholder de sig typisk kun sammen i få dage. Efter parringen skilles deres veje igen, og hunnen står alene for opfostringen af ungerne, hvis parringen har været succesfuld.

Efter en drægtighed på omkring 100 dage fødes typisk to til tre unger i en omhyggeligt skjult hule. Ungerne fødes med fuld pels, men er blinde og åbner først øjnene efter cirka en uge. I løbet af de første tre måneder flytter hunnen ungerne mellem forskellige huler for at holde dem i sikkerhed. Herefter begynder ungerne at følge hunnen rundt, indtil de som 13-18 måneder gamle forlader hende og må klare sig selv.