TASMANSK VOMBAT

DEN AUSTRALSKE HULEBOER

Den tasmanske vombat er et pungdyr, der lever i Tasmaniens skov- og buskområder – og i den Australske Billabong i ZOO. Med sin kompakte, muskuløse krop og korte ben bevæger den sig roligt gennem landskabet. Men lad dig ikke narre af det langsomme, vuggende tempo – bliver det nødvendigt, kan en vombat sætte i hurtigt løb.

Vombatten er primært nataktiv. Den tasmanske vombat er dog mere dagaktiv end de øvrige underarter. Det meste af dagen tilbringer den i tunneller og huler, som den selv graver med sine lange, kraftige kløer. De underjordiske gange fungerer som tilflugtssted, hvor den kan søge ly for både vind, vejr og rovdyr som dingoer på det australske fastland og tasmanske pungdjævle på Tasmanien. Den tasmanske vombat søger hovedsageligt føde om natten, men bevæger sig også ud i perioder af dagen.

Vombatten er som udgangspunkt et solitært dyr, der foretrækker sit eget territorie. Her markerer den med duft og afføring. Den undgår helst konflikter, men kan forsvare sig, hvis den føler sig truet. Bliver den jagtet, søger den hurtigt mod sin hule. Den kravler ned med hovedet først, og her fungerer dens kraftige bagparti – en plade af hård brusk – som et slags skjold, der kan blokere åbningen og beskytte den mod rovdyr.

Vombatter kommunikerer primært gennem lugte, men bruger også gryntende og hvæsende lyde, især når de konkurrerer om territorier eller i parringssæsonen. Hunnen føder, som andre pungdyr, en meget lille unge. Efter fødslen kravler ungen ned i pungen, hvor den fæstner sig til en dievorte og udvikler sig videre. Her bliver den i 6-10 måneder, før den kommer ud.