Isbjørn

VERDENS STØRSTE LANDLEVENDE ROVDYR

Det er en helt særlig oplevelse at se denne arktiske kæmpe i Den Arktiske Ring her i ZOO.

Isbjørnen er tilpasset de barske levevilkår i Arktis. Den cremehvide pels gør det muligt for det store rovdyr at falde i ét med det snehvide landskab og fungerer samtidig som effektiv beskyttelse mod den intense kulde.

Pelsen består af to lag. Yderst dækkes isbjørnen af vand- og olieafvisende dækhår, som forhindrer, at den bliver gennemblødt og nedkølet, især når den opholder sig i havet. Under dækhårene ligger den tætte underuld, som består af korte, uldne hår, der holder luften mellem hårstråene varm. Hvert enkelt pelshår har en hul midte fyldt med luft, som opvarmes og virker isolerende. Sammen med et op til 10 cm tykt fedtlag under huden giver det isbjørnen en enestående evne til at holde på varmen. Dertil kommer små ører, en kort hale og store mængder pels mellem kløerne, som yderligere reducerer varmetabet til omgivelserne.

Alt dette gør isbjørnen i stand til at overleve i områder, hvor temperaturen kan falde til under -50 grader celsius.

Isbjørne er solitære dyr og lever størstedelen af deres liv alene. Kun når hunnerne er i brunst, opsøger voksne isbjørne kortvarigt hinanden. Hannerne opsporer hunnerne ved hjælp af duftsport i fodaftryk og urin – en proces, der både er energi- og tidskrævende. Hunner kan nemlig tilbagelægge 50-80 km på et enkelt døgn.

Når en han finder en hun, vil han ofte forsøge at holde hende inden for et bestemt område. Hvis andre hanner er til stede, eller dukker op, kan det føre til voldsomme kampe om retten til at parre sig. Som regel er det den største og stærkeste han, der vinder. Han og hun opholder sig sammen i nogle uger, før parringen fuldføres. Efter parringen går det befrugtede æg i dvale og sætter sig først fast i livmoderen og begynder sin udvikling i løbet af efteråret.

Drægtige hunner graver sig ned i såkaldte fødehuler i sneen. Her går de i vintersøvn, mens fosteret udvikler sig. Ungerne fødes tidligt på året, oftest én eller to, men i sjældne tilfælde op til fire. Hunnen bliver i hulen sammen med ungerne i næsten seks måneder, og i denne periode forlader hverken hun eller ungerne hulen – heller ikke for at finde føde. I fødehulen tager ungerne kraftigt på i vægt og kan nå op på omkring 15 kg, hvilket er mere end 20 gange deres fødevægt! Ungerne forlader moderen efter cirka 2,5 år. En isbjørnehun kan, hvis forholdene er gunstige, få unger omtrent hvert tredje år.