Amurtiger

DEN STRIBEDE JÆGER

Det store rovdyr med den orange pels og de mørkebrune striber er ikke til at tage fejl af. Tigeren er et af naturens mest enestående rovdyr – og amurtigeren, som du kan opleve her i ZOO, skiller sig ud på mere end én måde.

Med sine orangegule øjne, sort-hvide ører og kraftfulde, muskuløse krop er amurtigeren bygget til jagt. Den er primært aktiv om natten og bruger en stor del af døgnet på at hvile og spare energi. For når den jager, skal det går stærkt. Amurtigeren kan nedlægge meget store byttedyr – i nogle tilfælde dyr, der vejer helt op til 900 kg! De stærke bagben giver en eksplosiv acceleration, mens den massive forkrop og de brede forpoter med skarpe kløer gør det muligt at gribe og fastholde byttet. Tigeren foretrækker at lave et bagholdsangreb på sit bytte, hvor den udnytter sin camouflage og kommer helt tæt på, før den slår til.

Alligevel er tigeren langt fra garanteret succes. Faktisk lykkes kun omkring hver tiende jagt. Når det til gengæld lykkes, kan tigeren spise op mod 40 kg kød på én gang. Resten gemmes, så måltidet kan fortsætte senere.

Amurtigeren lever det meste af sit liv alene. Kun i parringssæsonen mødes han- og huntigere. Det sker typisk i vintermånederne, december og januar, hvor hunnen udsender feromoner gennem sin urin, som hannerne kan opfange over store afstande. Når en han har opsporet en hun, vil parringen finde sted i løbet af fire til seks dage - hunnen er kun frugtbar i tre til fire af dem. Efter parringen skilles han og hun igen. Hunnen står altid alene med opgaven, når det gælder opfostringen af ungerne.

Efter en drægtighed på omkring 3-3,5 måned finder huntigeren et beskyttet sted – ofte godt skjult og i læ for vind og vejr. Her føder hun typisk to til fire unger. Ungerne er dækket af pels ved fødslen, men deres øjne er lukkede. Først efter 10-12 dage åbner de dem for første gang.

De første uger dier ungerne hos deres mor. Efter cirka otte uger begynder de at følge hende og smage på fast føde. Efter 4-6 måneder lever de udelukkende af det bytte, hun fanger, og først når de er 18-22 måneder gamle, begynder de selv at jage. Ofte bliver ungerne hos moderen i op til tre år, før de forlader hende og drager ud på egen pote.

Men livet som huntiger er ikke uden risiko. Møder hun en fremmed han, mens hun har unger, kan det få fatale konsekvenser. Hannen vil nemlig uden tøven slå ungerne ihjel.