Asiatisk elefant
Elephas maximus

DYRET MED DEN IKONISKE SNABEL
I danske zoologiske haver kan man både opleve asiatiske og afrikanske elefanter. I ZOO har vi den asiatiske elefantart.
Elefanter er sociale dyr og lever i et såkaldt matriarkat: en flok med unger i alle aldre og op til 40 individer. Gruppen ledes af de ældste hunner, som sammen sørger for at beskytte ungerne mod farer. Den ældste hunelefant kaldes matriarken, og hendes rolle er afgørende for flokken. Hun bærer på en stor viden om området, flokken bevæger sig i: hvornår maden er tilgængelig, hvor vandhullerne findes, og hvilke der er gode på bestemte tidspunkter af året. Den viden er vigtig for flokkens overlevelse, og den gives videre hver eneste dag til de andre elefanter i flokken.
Hunelefanter får lov til at blive i flokken. Hannerne, derimod, begynder at vandre væk fra flokken, når de bliver kønsmodne i en alder af omkring 10 år. I begyndelse vil de danne små ungkarlegrupper eller leve en tid alene. Hannerne støder jævnligt på grupperne af hunner, men først når hannerne er i musth vil de interagere med dem.
Musth er hanelefanternes brunst. Den viser sig typisk første gang, når elefanten er omkring 15 år gammel. I musthperioden optræder hanelefanten markant mere aggressivt. Hans testikler forstørres, og testosteronniveauet når nye højder. Samtidig udskiller han et stærkt ildelugtende, brunligt sekret fra en særlig kirtel mellem øre og øje. I denne periode er han heller ikke særligt interesseret i mad eller drikke, og derfor taber han sig ofte en del. I naturen varer musth som regel omkring 30-45 dage, mens perioden i fangenskab kan strække sig noget længere.
Hanelefanter kan parre hunelefanterne på alle tidspunkter, men motivationen er typisk forøget under musthen. En parring kan vare blot 30 sekunder – drægtigheden tager derimod 22 måneder, og er dyrerigets længste drægtighedsperiode!
KORT OM DEN ASIATISKE ELEFANT
- Drægtighed
- 20-22 måneder
- Levested
- Asien, skov og græsområder
- Føde
- Blade, rødder, skud og bark
- Levealder
- 60-70 år
- Vægt
- 2.000-6.000 kg
- Højde
- Op til 300 cm
VERDENS VILDESTE VÆRKTØJ
En elefantsnabel rummer omkring 150.000 muskler (!) og er helt uden knogler. Det gør snablen både ekstremt fleksibel og følsom. Den kan på mange måder sammenlignes med vores hænder. Elefanten bruger snablen til at brække tykke grene, ruske træer op af jorden og rive store stykker bark af træstammer. I det mere forsigtige hjørne, kan den også bruges til nænsomt at plukke blade eller frugter oppe i trætoppene.

VOKSER HURTIGT
I løbet af det første år tager en elefantunge cirka 1 kg på… om dagen! Ungen bruger sin mund til at die fra moderens patter. Dem har hunelefanterne to af, som begge sidder placeret mellem forbenene.

SNABLEN SKAL TRÆNES
Når elefantunger fødes, skal de i begyndelsen træne musklerne i deres snabel. Det betyder, at snablen i den første tid mest bare hænger slapt som en regnorm. Ungerne er dog meget lærenemme, og lærer typisk at bruge den hurtigt.

HAR EN FAVORITSTØDTAND
Elefanter har typisk en foretrukken stødtand, ligesom vi mennesker er højre- eller venstrehåndede. I elefanternes verden er det mest almindeligt at være venstrestødtandet. Faktisk er det kun cirka 30% af elefanterne, der foretrækker højre stødtand!

EFTERTRAGTEDE STØDTÆNDER
Både asiatiske og afrikanske elefanter har i mange år været jaget for deres stødtænder. Stødtænder består af elfenben, som har høj værdi på det sorte marked. Hanner med de største stødtænder bliver ofte dræbt, før de når at få unger. Det har betydet, at den gennemsnitlige størrelse på stødtænder er faldet over tid. Hos asiatiske hanelefanter er det i stigende grad almindeligt slet ikke at udvikle stødtænder.

STATUS I NATUREN
Den asiatiske elefant er truet.

GØR EN FORSKEL FOR VERDENS DYR
Der er stadig flere udryddelsestruede dyrearter i verden, og uden indsatsen fra zoologiske haver ville endnu flere være truede.
Du kan hjælpe med at redde truede dyr ved at støtte ZOOs arbejde med et engangsbeløb eller gennem fast støtte. Du vælger helt selv, hvor stort et beløb du vil donere.
På forhånd tak for hjælpen.

ARBEJDET MED DYR I ZOO
At passe på verdens dyr er et stort ansvar – men hvordan lever vi op til det i praksis? Noget af svaret findes i berigelse og træning, der understøtter dyrenes naturlige adfærd.






