Gylden løvetamarin

REGNSKOVENS GYLDNE BEBOER

Den gyldne løvetamarin er blandt de største af silkeaberne. I ZOO kan den genkendes på sin gyldne pels, sit mørke, hårløse ansigt og ikke mindst den karakteristiske ”løvemanke”, der indrammer hovedet.

Den gyldne løvetamarin lever i familiegrupper, som typisk består af et voksent forældrepar og flere generationer af unger. En gruppe rummer som regel mellem 2-16 individer og indeholder både hanner og hunner, hvor hannerne dominerer over hunnerne. Gruppens medlemmer bruger meget tid på gensidig pels- og tandpleje, hvilket er med til at styrke de sociale bånd og sammenholdet i flokken.

Arten opholder sig i fortrinsvis i 5-10 meters højde og sover gerne i huller i træerne. Gyldne løvetamariner er territoriale og markerer deres område ved at gnide anus mod grene langs territoriets grænser. Hunnerne deltager ikke i territorieafmærkningen under ægløsning, hvilket sandsynligvis reducerer risikoen for at tiltrække fremmede hanner.

I de fleste grupper er det kun den mest dominerende hun, der får lov til at yngle. Hunnen er drægtig i knap 130 dage og kan allerede omkring 10 dage efter fødslen parres igen. Hun føder typisk 1-2 unger. Efter fødslen overtager hannerne i gruppen hovedansvaret for pasningen af ungerne. Det giver hunnen bedre mulighed for at finde føde og opbygge de energireserver, der er nødvendige for mælkeproduktionen. Hunnen er derfor primært sammen med ungerne i forbindelse med diegivning. Efter cirka tre måneder fravænnes ungerne og begynder i stigende grad at interagere med de øvrige gruppemedlemmer, hvor de opøver sociale færdigheder.

Når ungerne nærmer sig kønsmodenhed, forlader de som regel deres fødselsgruppe for at danne nye familiegrupper. Da alle unger deltager i pasningen af yngre søskende og herigennem opnår erfaring med yngelpleje og social adfærd, forlader de tidligst gruppen, når efterfølgende kuld er blevet selvstændigt.